Jeg gemmer mig ikke væk (mand 63 år)
Min p-dialyse går ret regelmæssigt. Men jeg synes, det er vigtigt at nævne, at mine omgivelser helt har vænnet sig til, at jeg skifter dialysevæske. Det er blevet en naturlig ting. Jeg er åben over for omgivelserne og gemmer mig ikke i en krog pga. min sygdom. Med hensyn til den medicin jeg får, skal jeg altid huske at tage det med, hvis jeg bliver indlagt på en afdeling, som ikke kender til min sygdom. Det er jo ikke sikkert, de har, hvad jeg skal bruge!
Min hustru var skeptisk (mand 71 år)
Før jeg fik p-dialyse, var jeg – og måske især min hustru – noget skeptisk. Vi havde nok lidt svært ved at forestille os, hvordan det hele fungerede i praksis. Vi var også bange for, at vi blev for bundne, og alle instrukserne omkring renlighed skræmte os en smule og virkede uoverskueligt.
Siden hen er det gået fint. De praktiske ting omkring poseskift er blevet rutine. Jeg lever et stille og roligt liv og kan sige til andre, at det sagtens kan lade sig gøre at leve med p-dialyse, hvis man er indstillet på at leve efter de regler, dialyseformen kræver.